Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/schultz-co.dk/pegasusvin/wp-includes/plugin.php on line 579

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/schultz-co.dk/pegasusvin/wp-includes/plugin.php on line 579
25 Feb
2012
Posted in: Blandet nyheder
By    No Comments

Fra limousiner til cykeltaxaer

Jeg er ved at komme op i den alder, hvor der er et boom i min vennekreds. Ikke et babyboom, men et bryllupsboom. Børnene er altså ikke begyndt at dukke op endnu, men mine veninder og venner bliver forlovet på stribe.

Jeg ved ikke, om det er en dominoeffekt, der er startet, hvor de bliver inspireret af hinanden, eller om vi bare er ved at blive rigtigt voksne. Lige meget hvad, så er status i hvert fald nu, at jeg allerede har været til fire bryllupper og er inviteret til tre her til sommer.

Bryllupsfester er altid dejligt at blive inviteret til, og så har man altid en god undskyldning til at købe en ny kjole. Det veksler meget hvor mange penge parrene poster i brylluppet, men lige meget hvad har alle festerne været sjove.

Men når jeg er til så mange bryllupper i træk, kan jeg ikke lade være med at sammenligne. Hvordan var bryllupskagen? Hvilken brudekjole ville jeg helst selv have på? Og hvilken kirke var smukkest. Måske er det en kvinde ting. Vi kan ikke lade være indirekte at begynde at planlægge vores eget bryllup i hovedet.

Brudekørsel i cykeltaxa

En ting jeg især synes har været sjovt at sammenligne, er transporten fra kirken til festen. Der har godt nok været vidt forskellige ideer om, hvordan en brudekørsel skal foregå.

En af mine veninder og hendes nye mand blev hentet i en cykeltaxa. Uheldigvis øsede det ned den dag, så paraplyer var strengt nødvendige for at beskytte den hvide kjole. Men heldigvis tog parret det med højt humør, og da de ankom til spisestedet, var regnen også stoppet. Så de kunne træde ud af cykeltaxaen uden en hær af hjælpende hænder med paraplyer.

En anden veninde blev hentet i en Rolls Royce. Det var en overraskelse fra hendes mand, som insisterede på at det var gommen, der skulle stå for kørslen. En tredje veninde blev hentet i en limousine, og ved det sidste bryllup var der ikke meget brudekørsel over det. Der var 100 meter fra kirken til feststedet, så de hyggede sig i stedet med en gåtur i solskinnet.

Nu må vi se, hvad mine veninder finder på her til sommer.

Fra limousiner til cykeltaxaer

So, what do you think?