26 Mar
2012
Posted in: Blandet nyheder
By    No Comments

Cykeleventyr

Jeg skal da love for, at farten på de københavnske cykelstier bliver sat væsentligt i vejret når solen skinner! Det gjorde den hvert fald i dag, da jeg cyklede hjem. Jeg må jo indrømme, at jeg ikke har cyklet så meget i vintermånederne, for at være ærlig, så har jeg simpelthen været for doven til det fordi det har været mørt og været koldt. Men nu er jeg så ved at prøve på at komme i cykelform igen igen, men jeg må indrømme, at det har været lidt hårdt arbejde den sidste uges tid. Men så i dag skinnede solen fra en skyfri himmel og så var det lidt som om, jeg bare havde ekstra meget energi at tage af, det er hvert fald sjældent, at jeg som cyklist har haft så meget grøn bølge gennem byens lyskurve og det er også sjældent, at det kun tager mig 20 min, så for en gang skylds nød jeg faktisk dagens cykeltur.

En af mine studiekammerater fortalte mig også, at hun i anledning af det gode vejr skulle i skoven i dag og cykle på mountainbike med sin kæreste. Efter min smag er det måske liiige at udnytte den ekstra energi til grænsen, men hun så virkelig ud til at glæde sig. Det er også lidt sjovt, at hun som kvinde dyrker mountainbike i skove, for de få andre jeg kender, som dyrker sporten er virkelig maskuline mænd, som bestemt ikke er bange for at vælte og slå sig og de ved bestemt også hvordan man lapper en cykel.  Forleden så jeg nogle ret vilde billeder på facebook, hvor en bekendt var styrtet i skoven. Han var fuldstændig smurt ind i mudder og havde fået en flænge over det venstre øje, men hans cykel var sgu intakt. Den havde vist fået en minimal lille ridse og det var det.

Jeg kan godt se, at der er eventyr og adrenalinsus i sporten, men jeg tror nu lige, jeg først skal høre hvordan det er gået min studiekammerat i dag inden jeg selv begynder at overveje at prøve kræfter med sporten. Lige nu synes jeg nu også, jeg har nok at se til med at cykle til og fra aftaler i byen.

Cykeleventyr

So, what do you think?